
“Jeg fortæller ofte om min oplevelse af fordelene ved at have en kombineret doula/fødselsfotograf med til fødslen, men jeg oplever, at flere har lidt svært ved at forestille sig, hvad fødselsfotografier rummer. For mig har det været meget terapeutisk at se tilbage på mine fødselsfotografier og mindes alt det smukke ved min fødsel samt at se, hvor meget lægen i mit tilfælde arbejdede hårdt for, at jeg ikke skulle briste. Takket være mine fødselsfotografier/korte videoklip fra min fødselsfotograf er det sådan at jeg nu tænker tilbage på fødslen, som at det i mit tilfælde nok ikke kunne have været forhindret med store bristninger, nu det endte med en kopforløsning. Og vigtigst af alt husker jeg som sagt min fødsel for ALT andet end bristningerne, ikke mindst takket være det at have en doula at tale forløbet igennem med efterfølgende og mine fødselsfotografier at til at illustrere hele fødslens forløb.” (Maria, førstegangsfødende, 2021)
Fotografiet kan være en særlig gave til minde om den unikke begivenhed i livet en graviditet og fødsel er.
Det bliver mere og mere almindeligt at have en fødselsfotograf med til at dokumentere sit barns ankomst til verden. Begivenheden er for unik til at lade det op til tilfældigheder om billederne bliver taget eller ej.
Hvis man synes billeder er vigtige, men man samtidig føler at tilstedeværelsen af en professionel fotograf ved fødslen kan være grænseoverskridende, vil det være en god ide at kontakte en fødselsfotograf.
En fødselsfotograf har erfaringer og viden omkring fødselssituationer, fotografiske situationer og billedbehandling. En fødselsfotograf arbejder diskret, uden at gå i vejen for fagligt personale, uden at overtræde personlige grænser. Situationsfornemmelse er den vigtigste egenskab hos en fødselsfotograf. En fødselsfotograf medbringer sit eget professionelle diskrete udstyr til opgaven.
Med en fødselsfotograf kan begge forældre være tilstede i selve fødslen – og begge forældre kan indgå på billederne af denne ‘once-in-a-lifetime’ rejse, hvor i hjælper jeres barn til verden.
Jeg kommer med kort varsel og bliver hele fødslen igennem, inklusiv ca 1-2 timers postpartum (nyfødt foto). Jeg medbringer mit eget professionelle lydløse udstyr og optager både billeder, video og lyd. Vi aftaler indbyrdes hvornår din fødselsfotograf skal indfinde sig, det kan være hjemme eller på hospitalet, det er op til dig. Vi forbereder og forventningsafstemmer inden fødslen.
Fotografier fra fødslen kan bruges til at gennemgå fødselsforløbet efterfølgende. Billederne og video kan hjælpe med at kortlægge jeres fødselsrejse, Det støtter op om hukommelsen, kan sætte perspektiv på oplevelsen, og dermed have terapeutisk virke. Billederne kan starte dybere samtaler om vigtige emner i livet. Derudover vil dit barn i fremtiden få indblik i hvordan det kom til verden.
PRISER
Fødselsfotografi Basic
Prisen er inklusiv et forberedende møde i dit hjem, hvor også din partner/fødselshjælper er tilstede. Jeg står til rådighed i 4 uger 24/7 (uge 38-42).
Jeg rydder min kalender for at kunne være der for dig og rykke ud med kort varsel. I de fire uger jeg er on-call for dig opholder jeg mig max 1 times kørsel fra dit planlagte fødested, og du kan kontakte mig hvilken som helst tid på døgnet i perioden. Jeg fotograferer hele jeres fødselsrejse + 1 time postpartum
I modtager omkring 36 redigerede billeder s/h i høj opløsning samt en fire 4 minutters redigeret video fra jeres fødselsrejse.Flere billeder og yderligere videoredigering kan tilkøbes.
Jeres investering: 14.000,- kr
.
Fødselsfotografi PLUS
Fødselsfotografi Plus pakken indeholder ovenstående basic PLUS gravidfotografi i hjemmet i forbindelse med vores forberedende møde samt nyfødt fotografi hjemme hos jer ca 8-10 dage postpartum)
I modtager omkring 46 redigerede billeder s/h i høj opløsning samt en fire 4 minutters redigeret video fra jeres fødselsrejse. Flere billeder og yderligere videoredigering kan tilkøbes.
Jeres investering: 16.500 kr
Fødselsfotografi DOULA
Fødslesfotografi DOULA pakken indeholder fødselsforberedelse, gravidfotografi, fuld doula support under hele din fødsel, fødselsfotografi, nyfødt fotografi.
I modtager omkring 46 redigerede billeder s/h i høj opløsning samt en fire 4 minutters redigeret video fra jeres fødselsrejse. Flere billeder og yderligere videoredigering kan tilkøbes.
Jeres investering: 20.000,- kr
–
Herunder kan du se nogle billeder af de fødsler jeg har foreviget gennem fotografi/videografi. Tak til alle deltagende på billederne for at bidrage til at vi får formidlet flere gode fødselshistorier til brug i uddannelse og styrkelse af kommende nye familiers fødselsmod.






















–


–




“We have looked at the videos and pictures from the birth and are really happy to have them, it quite literally adds a perspective! Thank you again for making those! ” (R & E, Copenhagen 2022 )
–







“We would definitely recommend to hire Nanna as your pregnancy photographer & birth photographer. It is worth having beautiful pictures of this unique time. It’s easy to overlook or underestimate its future value”.
(Lisa & Nikos, Copenhagen, May 2021)
–
.






Jeg tilbyder fotografi i dit eget hjem i København K, Vesterbro, Frederiksberg, Sydhavn, Valby, Hvidovre, Carlsberg, Nørrebro, Østerbro, Nordhavn og andre steder i hovedstadsområdet samt alle hospitaler i hovedstadsområdet inklusiv Roskilde hospital.


Sammen med dygtige kollegaer arbejder vi i Foreningen for Danske Fødselsfotografer på at afmystificere fødsler og være med til at sprede bedre fødselsberetninger ved at kaste lys på – og forevige – de utroligt smukke øjeblikke, der opstår, når en ny familie bliver til.
Jeg er forkvinde for Foreningen for Danske Fødselsfotografer. Læs mere om foreningen her
Herunder kan du se nogle billeder af de fødsler jeg har foreviget gennem fotografi/videografi. Tak til alle deltagende på billederne for at bidrage til at vi får formidlet flere gode fødselshistorier til brug i uddannelse og styrkelse af kommende nye familiers fødselsmod.






